Ukendte gårde på Bornholm. Bannerbilledet er også en ukendt gård. Billedet tilhører Merete Svendsen.
Ukendte ejendomme - husmandssteder mv. HER.
Ukendt gård på Bornholm. Nærmest en fotostat, 60x40 cm, en gammel kopi. Men hvor?
Billedet tilhører Karen Jørgensen, som fortæller: Det er Hans Christian Andersen der holder de to forskellige heste, han var født i Aaker sogn 1894.
Foto foto F. Schreiber. Kbh. Omkring 1915. Man har troet, at det var Piberegård i Aaker, men det er det ikke. Hvor er vi så?.
Foto foto F. Schreiber. Kbh. Omkring 1915. Man har troet, at det var Piberegård i Aaker, men det er det ikke. Hvor er vi så?.
Jens Riis Jørgensen fortalte i 2020: (Men det er ikke Piberegård - hvor så? Jeg overbevist om, at jeg havde stået her sammen med Ole Marcher, hans barndomshjem. Jeg har set på luftfotos, et foto fra omkring 1915 i Danske Gårde, III. samling, s. 1427, kikket i brandforsikringer og brandtaksationer, og genopfrisket ejerne, som hører til min mors familie fra Pedersker. Det ligner ejeren med spandet til højre, Oles morfar, min oldefar Otto Julius Jensens fætter Anton Conrad Jensen (1863-1944), gift 1917 med Laura Kofoed fra Runegård. Tjenestekarlen Hans Christian Andersen blev født 8. dec. 1894 i Boderne, ikke langt fra Piberegård, Aaker, som jeg mener billedet er taget af, mens ejeren Anton Conrad Jensen var ungkarl. Det var han i 25 år efter overtagelsen efter forældrene i 1892. Hans far var Jochum Jensen, der i sine unge år hed Jochum Andersen i analogi til sin bror, min tipoldefar Jens Andersen, Aagård, Pedersker. Deres far Anders Jensen (1802-1863) på Store Pilegård i Bodilsker hjalp Jochum med at købe Piberegård med 39 tønder land, som ligger på en flad slette.
Hvor er vi henne??
Omkring 1900-1910 rejste fotograf Laurids Poulsen fra Vejen rundt på Bornholm og forevigede utallige gårde, avlsbrugerejendomme og mindre huse. Man finder ikke sjældent hans billeder monteret på gulligt karton og forsynet med hans blindstempel. Han har to forskellige stempeltyper, det ældste hvor der står L. Poulsen og Vejen og et hvor der i ét stempel står L. Poulsen Vejen St.
Billedet her viser en større gård et eller andet sted på Bornholm. Det er indbegrebet af en traditionel bornholmsk bondegård med bindingsværk uden skråstivere, stejle bræddegavle, husbrande øverst på gavlene, en enkelt vejrfløj, tækkede tage hvor rygningen er lagt med lyng og uden kragetræer. Evt. nogle rækker tegl i udhænget. Prøv også at lægge mærke til folkene på gården, hvordan de har stillet sig op: Frederiksborghestene skulle selvfølgelig med, karlen med brændebukken, læg mærke til at den er fremstillet af to tregrenede bukke; brændet ligger parat henne ved siden af harven. Er det mon gårdmanden, hans kone og deres lille barn der også er kommet med i nærheden af porten? Og til sidst til højre en karl der er kommet op at ride på en tyr. Flot iscenesættelse af livet på landet. |
Der er næsten aldrig skrevet noget bag på billeder af denne type; der var selvfølgelig ingen grund til at skrive navn på den ejendom, man selv boede på.
Laurids Poulsen var født i 1865 i Ribe amt. Han blev gift i 1894 med Andrea Gram, som også var fotograf, og i 1890erne kaldte de sig Gram & Poulsen. Ægteparret slog sig ned i Vejen, og Laurits Poulsen omtales o. 1900 også som vært på Vejen Højskolehjem. I 1904 købte ægteparret en ejendom på Søndergade 2, Vejen Station og huset blev først afhændet i 1940, medens fotoatelieret på ejendommen blev udlejet til en anden fotograf i 1938. Laurids Poulsen var også sognerådsmedlem og med til at stifte det radikale venstre i Ribe amt i 1905. Man kan godt undre sig over at der også blev tid til at fungere som rejsefotograf så langt væk som på Bornholm. Han fotograferede også i flere andre amter i Danmark. |
Uidentificeret gård. Fotograf Ch. Sundbøll, Rønne. BØ-a. Bag på står Chr. Jansen (?), Afholdshjemmet, Rønne. Letholmsgård i Vestermarie?
Formentlig Skovgård 28. slg. i Nyker. Foto Th. Yhr. Merete Svendsens samling. (Eller Randkløvegård, 17. slg. ØM el. Smedegård. 3. slg. Øm.
Gård på Bornholm. Fra Mathias Bidstrups samling.
Gården herover, (billedet evt. spejlvendt) er iflg. tekst på kortet muligvis fra Aakirkeby? (Kunne ligne lidt Tornbygård i Klemensker (brændt 1939, men det er det ikke). Dejligt foto efter 1900.
|
Billedet kendes som fotopostkort. Bornholms Museum og Ø-arkivets samling.
|
En ukendt gård
En ukendt gård et eller andet sted på Bornholm. På dette billede er der desværre ikke skrevet nogen oplysninger bag på, som på billedet af Stålegård i Aaker. HER. Men begge billeder er taget af samme ukendte fotograf, det genkendes på de lettere manganfarvede kontaktkopier af 13x18 glasplader, der er monteret på samme type karton. På begge billeder er opstillingerne mere ”udisciplinerede”, end vi normalt ser på denne slags billeder. Vi befinder os i 1900årenes første årti.
Her ser det ud til at være et modent ægtepar måske med to døtre lidt i
baggrunden. Konen synes vel at være gravid. Han er en ordentlig kleppert, en ”rigtig” bonde. Gården i baggrunden? Ja, hvor ligger/lå den? Det er en af øens større gårde med et rimeligt bredt stuehus. Tre skorstene, ikke så ringe, det målte man sig på en gang. Det er et flot forårsbillede, man kan næsten lugte den nypløjede muld, som de står på.
Fotografen har benyttet samme type fotokarton med guldindramning til sine billeder. Denne type er ikke så almindelig, men nogle stykker er der dukket op, desværre usignerede. Fotograferne købte færdige fotokartoner som dette hos fotoforhandlerne og det var så meningen, at de kunne sætte deres navn på med et blindstempel. Præge deres navn ind i kartonen. Mange har gjort det, men lige så mange har undladt det. Når man har haft mange fotografier mellem hænderne kan man se, at bestemte fotografer brugte bestemte kartoner. Og så kan fotografen bestemmes ved hjælp af det – og forskellige andre kendetegn som fx hvordan deres kontaktkopier var og kvaliteten af dem, som jo både kunne være afhængigt af det fotopapir de havde til rådighed og deres evner som fotograf.

Der er ingen tvivl om at det er en bornholmsk gård. Det er østre længe vi ser hen på, stuehuset ses inde bag træerne midt i billedet. Så må det være et formiddagsbillede, en forsommerdag. Det ser ud som om det er egen i haven bag gærdet, der ikke er sprunget helt ud endnu. Stråtag på østre længe med tagsten i udhænget og en sendeluge, porten er gjort højere, så man kan komme ind med et læs halm eller hø eller måske snarere ind med et tærskeværk. Gårdens tre frederiksborgheste skal, som det hører sig til, med på billedet. To ”drenge”, sådan kalder man jo karlene på bornholmsk, har trukket dyrene ud i løkken ved gården. Til venstre har vi kvinderne, en yngre i hvid kjole, to lidt ældre og de har en mørk labradorlignende hund og en lille hvid puddelhund hos sig.
|
Så har vi blot gårdejeren tilbage. Hvor er han? Ja enten er her ikke nogen eller også er det manden med kalkespanden i den ene hånd, kalkekosten i den anden og en snadde i munden. Måske syntes han ikke lige han have tid til at blive fotograferet, for gården skal jo være kalket inden pinse – men, når det nu skulle være!Vi ved ikke hvor vi er på Bornholm eller hvem fotografen er (Sundbøll?). Så enten slutter historien her – eller også dukker der noget op en skønne dag!
|