Mansas kort over Bornholm 1850erne. Samtlige gårde er med på kortet.
Jacob Henrik Mansa, 1797-1885, dansk officer, litograf og korttegner.
Han blev 1820 knyttet til Det kongelige Stentrykkeri og udviklede sig her til en, også uden for Danmark, højt anset litograf. Fra 1837 arbejdede Mansa på sine store kortarbejder, der navnlig hviler på matrikelmålingen i 1:4.000 og personlige rekognosceringer. 1851 afsluttedes 1. udgave af "specialkortene" over Danmark, 16 blade i 1:160.000, og de vandt stor udbredelse. 2. udgave, omarbejdet og forøget med Bornholm i 1:80.000, udkom 1853—64, og den var om muligt endnu smukkere og mere stilfuld end den første. |
Foruden disse "specialkort", kom i 1851 kort over Als i 1:80.000, generalkort over Sjælland, Lolland og Falster i to blade 1:240.000 (1866—76), over Jylland i to blade i 1:320.000 (1866), over Fyn i 1:240.000 (1867), kort over Skåne i 4 blade i 1:200.000 (1871), generalkort over Danmark i 2 Blade i 1:520.000 (1875) og endelig skolekort over Danmark i 2 blade i
1:480.000 (1878).
(Kilde: Wikipedia). Kortet i privateje. |