Carlsgård, 45. selvejergård, Klemensker. Nørre Herred
Endnu et luftfoto af en Bornholms ca. 1000 gårde. Carlsgård, 45. selvejergård i Klemensker. Karlsgårdsvej 2. Hvilket haveanlæg med pryd- og nyttehave! Foto Sylvest Jensen, 1950erne (?). En firlænget gård, oprindelig i bindingsværk med stråtag, men efterhånden moderniseret med andre tagformer og dele af anlægget omsat til grundmur. Den fremspringende kvist mod haven synes at være blevet "moderne" på Bornholm omkring 1900. Gården hed - forunderligt nok - tidligere Hundelortegård!