Risegård, 36. selvejergård i Aaker
Risegård i Aaker, den ny kostald fra 1899. Foto Thomas Hansen før 1904. Bornholms Museum.
Mejemaskinen på Risegård. Det kan være forkarlen Ole Rasmussen, der sidder på maskinen, medens der høstes havre. Mejemaskinen var købt i 1895 for 450 kr. Foto Thomas Hansen før 1904. Bornholms Museum.
Aftægtshuset på Risegårds grund.
Samtlige fotos er taget af Thomas Hansen, plejesøn på Risegård i Aaker før 1904, hvor han døde af tuberkulose. (Se også foto af Vasegård HER)
Luftfotos af Risegård, efter Anden Verdenskrig.
Risegård, 36. selvejergård, Aaker, luftfoto mellem 1943 og 1957.
|
Luftfoto Sylvest Jensen, Hillerød, før 1950. (Se Henrik Vensilds artikel i Bornholmske Samlinger 2007, s. 166-179.
|
Luftfoto Klippefly, 2004.
Kulturminder ved Risegård
Her er et udsnit af Mansas kort fra o. 1850, som fortæller om de mange aktiviteter i området. Cementfabrikken (som ikke ses på dette kort) ved Skelbrobruddet blev først opført 1920, men var en fejltagelse fra starten. Bemærk at her har man hentet både porcelænsjord, cementsten og ler (bruges stadig på Hjorths Fabrik i Rønne). Desuden har der været teglbrænderi med udskibningssted. Omend Risebækken ikke er så stor har her været en vandmølle og man ser stadig resterne af en stor vandmølledam nord for gården. Her er også en brøddegrav:
|
Kysten ved Risegård, 36. selvejergård i Aaker. Efter maleri af Bertel Hansen-Svaneke. Foto H.P. Holm.
(Jeg ved ikke hvor originalmaleriet er, formentlig i famiiiens eje). |
Fotografiet fra 2017 viser en af de gamle møllesten på Risegård (og en bevaret brøddegrav) Vi aner Risebækken i baggrunden. Vi har et billede af en kvinde der arbejder ved en sådan brøddegrav, o. 1910. Hvor ved jeg desværre ikke. På BM. En brøddegrav er en stensat grav, hvori man tændte bål. Når det var brændt ud og der blot var gløder tilbage, lagde man stænger over graven og kunne tørre sin våde hør her, så den kunne bearbejdes og blive til den fineste hørtråd - og grovere blår.
I foråret er det tid til de gode ture ud i landskabet, fx for at lede efter vandmøller og andre rester af kulturarven i landskabet. i den sammenhæng er Risebækken (hvor de blå anemoner blomstrer) et must! Her er der både hentet porcelænsjord, cementsten og ler (bruges stadig på Hjorths Fabrik i Rønne). Desuden har her været teglbrænderi med udskibningssted. Om end Risebækken ikke er så vandrig (men dog med vandfald), har her været en vandmølle og man ser stadig resterne af en stor vandmølledam nord for gården.