Tjørnebygård, 6. selvejergård i Poulsker
Tjørnebygård, 6 slg. Poulsker. Fra venstre Jens Espersen (1833-1909), sognerådsformand Absalon L. Koefoed (1868-1948, født på Munkegård) og hans hustru Louise Michelle Koefoed (f. Espersen på gården, 1879-1968). Lille Axel imellem de to. Michelle var grankusine til Martin Andersen Nexø, de har fælles oldeforældre = Morten Larsen, Sejrsgård, Poulsker. Der var gårdbrand i 1884 på denne Tjørnebygård. Ved branden i 1884 blev alle beboere reddet, men de fleste kreaturer indebrændte, oplyses det. En søster til gårdens ejer daværende ejer, Jens Espersen, blev anklaget for branden; årsagen skulle være interne familiestridigheder, den anklagede, der ikke tilstod, døde samme år, 1884, ved egen hånd i Nexø Arresthus. Andersen Nexø's novelle "Frænke" er baseret på disse begivenheder, og det er blevet sagt, at den fulgte ret nøje handlingsforløbet. Martin Andersen Nexø oplevede branden fra Råbygård, der dog ligger nogle kilometer væk. Her var han vogterdreng, novellen blev skrevet 14 år efter branden,
Tjørnebygård 6. slg., ejes i øvrigt stadig af den samme familie, Koefoed, nu 6. generation. De to andre nærliggende Tjørnebygårde, har også oplevet gårdbrande. 7. slg. havde brand i 1935, men 8. slg. Tjørnebygård brændte i 1946. Bornholms Tidende 21. marts 1884.
|
Tjørnebygård, 6. selvejergård, Thv. Kofoed, Sylvest Jensen, 1949.
Kofoed, Thv., gårdejer, Tjørnebygård (6 S), Poulsker sogn, Tjørneby, Tjørnebyvejen, Sylvest Jensen, 1951.