Stangegård, 35. selvejergård i Aaker
|
Se nabogården, Risegård , HER
|
Stangegård, 35. selvejergård i Aaker, matr. nr. 44a. OBS!!! Også angivet som værende Skyttegård, 1. vgd. i Nylars !?
Stangegård, 35. slgd. Aaker, matrikelkort 1825. Geodatastyrelsen. Bemærk sø og vandløb til havet. Basis for vandmølle?
|
Kysten syd for Risegård, 36. selvejergård i Aaker. Vi ser mod Munkerups arealer og en anløbsbro ud for den midterste odde. Efter maleri af Bertel Hansen-Svaneke. O. 1900-1920? Foto H.P. Holm.
(Jeg ved ikke hvor originalmaleriet findes). |
Udsnit af Mansas kort over Bornholm o. 1850. Bodil Tornehave skriver i artiklen om "Teglproduktion på Bornholm", i Rønne Købstad i 650 år, 1977, at Aaker har rige lerlejer, hvorfra der tidligt skete en eksport af ler. Det var her kongelige både i 16- og 1700-årene hentede ler, der gravede ud af af bakkerne omkring Risebækkens udløb og med pramme førtes ud til skibene.
Teglproduktion på Stangegård
På gårdens jorder blev der i 1846 anlagt et murstensbrænderi. Bag oprettelsen stod, foruden Stangegårds ejer Hans Peter Nielsen, en mand ved navn Tranberg, de ejede hver 2/10 samt J.L. Balle, A. Svendsen, J.K. Jensen, Ipsen, Diderich Funch og hattemager Jensen med hver 1/10. Deres kontrakt er ikke blevet tinglyst, og værket er ikke blevet brandvurderet, så det er kun takket være den heldige omstændighed, at værkets regnskabsprotokol er blevet bevaret, at vi ved noget nærmere om det. (Protokollen tilhørte i 1977 Edv. Juul Nielsen i Aakirkeby.) |
Funch, Tranberg og Svendsen udtrådte i 1848, derefter ejede de øvrige fwem hver 1/5 af værket. Af disse lader J.L. Balle, Ipsen og hattemager Jensen sig identificere. Balle er identisk med formanden for Aakirkebys kommunalbestyrelse, snedker og købmand Johannes Balle. Ipsen, der blev regnskabsfører, og med hvis karakteristiske skrift protokollen er ført, er identisk med procurator Ipsen i Rønne, der må have fundet teglbrænding indbringende, for det var ham, der i 1847 anlagde et teglværk på nebbeodde i Rønne. Hattemager Jensen er identisk med hattemager Peter Jensen i Rønne.
|
Leret blev taget i havbakken, som man kan se af kortet herunder. Værket lå tæt ved, vest for Stangegård. (Jvnf. Mansas kort). Den årlige produktio n var 60-70.000 mursten, der solgtes for 9 rdl pr. tusinde. Med de stigende brændselspriser var værket ikke mere rentabelt i 1855 og blev nedlagt.
Udsnit af kort over Bornholm 1885. Bemærk ejendommen Munkerup midt på kortet mellem Risegård og Stangegård. Også i 1800årene blev der udskibet en mængde ler herfra, således blev der på Munkerups areal gravet ler, der i årene 1876-1898 eksporteredes til fajancefabrikken i Tillinge ved Kalmar. Frederikholms Teglværk i København (nær Kalvebod Strand) købte Munkerup ved skøde 13.4.1896, blev der udskibet store mængder ler til Frederiksholm fra anløbsbroen, der var opført ud fra stranden, nedenfor havbakkerne. Leret blev benyttet til særlig fine facadesten.
Stangegaard i Aaker 1946, KB. Nielsen, Juul, gårdejer
Person: Nielsen, Juul, gårdejer. Bygningsnavn: Stangegaard. Adresse: Danmark, Bornholm, Aakirkeby. Ophav: Sylvest Jensen . År: 1949. Kongelige Bibliotek.
Stangegård, Aaker, 1990. Ariel, Dansk Luftfoto. KB.