Kofoedgård, Kofoedsgaard, (Koefoedgård) 23. selvejergård i Østermarie
GÅRDNAVNE: Kofodgård - Koefoedgaard, tidligere "Dynddamsgård". (Proprietærgård). Familien Koefoed insisterer på, at navnet Koefoedgård, benyttes, men gården er gennem årene blevet kaldt forskelligt.
NUMRE, ADRESSE: 23. selvejergård PERSONALIA: Overtaget 1926 af Hans Anker Jensen, født 24.6.1892 i Aaker. JORDTILLIGENDE: 104,6 ha (1950) BYGNINGSÆNDRINGER: Stuehuset brændt ned 25-26. januar 2024. MØLLER OG ANDRE BYGNINGER: - INTERIØRBILLEDER: - FORTIDSMINDER: - SÆRLIGE NATURFORHOLD: - GAMLE KORT: - UNDERSØGELSER: Gården synes desværre ikke at være blevet registreret i forbindelse med forskellige gårdundersøgelser. Det kunne typisk være fordi, man fra ejernes side ikke var interesseret. SAMLINGER AF FOTOS OG ANDET: Samlingen af luftfotos på Kongelige Bibliotek, "Danmark set fra luften". KOMMENTARER: - KILDER: "Større Danske Landbrug", ved forstander J. Hansen. Kbh. 1932. Bornholms Historie, Landbruget og dets Biografier, Ernst G. Olsens Forlag 1950. |
Jens Riis Jørgensen er dykket ned i gårdens arkivalier:
I 1755 brændte Koefoedgård i Østermarie. Såvel udlænger som det særlige stuehus i to stokværk (etager) blev offer for luerne. Samme år fik familien Koefoed opført et nyt stuehus, som er beskrevet i en brandtaksation fra 1804 for ejeren Jep Jørgen Kofoed. Gården blev kaldt "Kofoedegaard", altså en oversættelse fra bornholmsk udtale. Det var et firelænget anlæg med en femte længe liggende nord for gården. Stuehuset var 19 fag langt og bygget af egebindingsværk. Overtømmeret var af fyr med tegltag. Begge gavltrekanter (spidsgavle) var bræddebeklædte, og forneden har der været bindingsværk i fire stolpers bredde. Bygningsbredden blev angivet til 10 1/4 alen. Målt på stedet for nylig burde det have været 10 3/4 alen, men man kan have målt tværmålet indvendigt. Det er sjovt at sammenligne med samme families dengang 17 fag store stuehus på Hammersholm, som i 1833 i taksationsprotokollen blev angivet til 11 alens bredde. Indretningerne svarede til hinanden i de to stuehuse, idet der dog for Koefoedgård blev fremhævet, at der var "2de Storstuer". Natten til den 25. januar 2024 brændte dette stuehus på Koefoedgård så helt ned. På fotopostkort tilhørende Bornholms Museum ser vi en indsat muret gavl mod øst fra første del af 1800-tallet med tre større vinduer på salen, hvorfra der var udsigt ud over dammen og videre mod Svaneke, hvor familien også havde tilhørsforhold. |
Koefoedgård, Østermarie, i "Større Danske Landbrug", ved forstander J. Hansen. Kbh. 1932. Luftfoto af Nordisk Luft-Foto, o. 1930. Nordisk Luftfoto. 1928-1932. Eskild Fut Jensen. Første private luftfotograferings firma.
Koefoedgaard har gode Bygninger, overvejende opført af Egebindingsværk med malede Stolper. Den tegllhængte Hovedbygning, der er 41 m lang, er bygget i 1755; den ligger mod Nord til den store gl. Have og indeholder en stor og god Bolig med indlagt Badeværelse og moderne Bekvemmeligheder. Af de fritliggende Avlslænger rummer den vestlige Sidelænge, som er tækket med Tagpap, Værelser til Folkene, Hønsehus samt forskelligt, den østlige Hestestald og Lade, tækket henholdsvis med Pandeplader og Tagpap, og den sydlige Længe, der har Tag af Pandeplader, Kostald og Lade; desuden Syd for Gaarden en ny Svinestald af Træ med Tag af Pukkelplader, inde paa Gaardspladsen en straatækt Svinestald samt et Hønsehus, tækket med Pandeplader, og Vest for Hovedbygningen et Træhus, tækket med Cementsten, det rummer Vognport samt Maskiner og Redskaber. Der er eget Vandværk, til hvilket Vandet under Tryk kommer fra en højtliggende Kilde, og der hører 3 Huse til Ejendommen; der er fra Gaarden, som ligger højt,Udsigt over Havet til Christiansø.
|
Koefoedgaard er en af Øens Proprietærgaarde, men kaldes ogsaa den 23. Selvejergaard.
Den ejedes i 1545 af Poul Koefoed, og da Frederik d. Anden i 1575 sendte Kommisærer til Bornholm for at tage imod Øen af Lybeckerne, der havde haft Øen siden 1522, holdtes Mødet den 1. December paa Gaarden hos Poul Koefoed, som da var Sognets Oldermand. Senere ejedes Gaarden af Sønnen Peder Koefoed, der nævnes som Frimand; han døde i 1616, og Gaarden har siden været i Slægtens Besiddelse til 1918. Den ejedes i Slutningen af forrige Aarh. af Ritmester Herm. C. Koefoed, som havde overtaget den i 1890 efter sin Fader H. C. Koefoed; i 1918 solgte Ritmester Koefoed den til 0. M. Kirketerp, af hvem den nuværende Ejer købte den i 1926. Kilde: "Større Danske Landbrug", ved forstander J. Hansen. Kbh. 1932. |
Kofoedgård, Østermarie 1946. Ejer: Hans Anker Jensen, proprietær. Heroldsvej 5, Østermarie, 3751 Østermarie. Foto: Sylvest Jensen. KB.
Foto Frede Kjøller, uden år. "Stuelængen (fra gårdsiden) til den gamle, bornholmske proprietærgård, Kofoedgaard, Østermarie.". Fra familien Kjøllers samlinger.
Trykt postkort af Koefoedgaard i Østermarie. Bornholms Museum.
|
Et tidligt farvefoto, o. 1970. Bornholms Ø-arkiv.
|
Billede af Koefoedgård taget torsdag formiddag, 26. januar 2024. Foto: William Sonne Kaalø, Bornholms Tidende.
Personalia - Koefoedgaard
Familien Koefoed på Koefoedgård i Østermarie 1905. "Onkel Herman, tante Kis, Sigrid og Poul". Sigrid med fletning bagerst, Poul med hunden. Foto Fred. Jensen, Svaneke. samling/avk.