Hammersholm, den gamle Slotsvangegård - fredet 2013
Foto Bendt Kjøller omkring 1900, Peter Haubergs samling på Nationalmuseet.
Hammersholm. Foto 2011, Niels-Holger Larsen.
Fredningsforslag og -beslutning.
Hammersholm, Langebjergvej 15
Stuehuset (1700-tallet, forlænget med fire fag ca. 1833). F. 2013. Beskrivelse:Hammersholm ligger højt og frit i landskabet ca. 500m nordøst for slotsruinen Hammershus. Hammersholm var allerede i 1700-tallet en stor og anseelig gård, den største i birket, og på flere hundrede tønder land. Stuehuset er med sin lange bindingsværkslænge, sin høje granitsokkel med høj kælder og den kvadratiske sal over kælderen et repræsentativt eksempel på et stuehus fra en stor bornholmsk 1700-tals gård. Gårdens tre længer samles om en brostensbelagt gårdsplads med lunke (møddingsplads) og et lindetræ ved østre længe. Den ét stokværk høje og 21 fag lange stuehuslænge er opført i rødmalet bindingsværk og har hvidkalkede tavl. Gavlene har fire fag. I vestgavlen har bygningen en ret høj, rødmalet, sokkel af granit, der, grundet stigende terræn, svinder ind mod bygningens midte og over mod østgavlen, hvor den slet ikke anes. Bygningen har vinduer i de fleste fag. Langsiderne har generelt tofags kitfalsvinduer med seks ruder i hver ramme og de nyere vinduer har desuden koblede rammer. I gavlene sidder tofags kitfalsvinduer med tre ruder i hver ramme. Taget, som er hængt med røde vingetegl, har lille udhæng, halvvalm og fire murede skorstene på tagryggen. På langsiden mod nord findes en gavlkvist i tre fags bredde. Stueplanen har undergået en række ændringer siden 1700-tallet. At dømme efter det typiske mønster for bornholmske gårde fra 1700-tallet, har det oprindelige bryggers ligget der hvor køkkenet og de to små værelser, parallelt med dette, ligger i dag. Lille stue har ikke oprindeligt været et gennemgående rum i hele husets bredde, men har været orienteret mod syd og haft et lille køkken liggende parallelt mod nord og store stue har været et gennemgående, kvadratisk rum og har således været et fag bredere mod vest. Endelig har forstuen og salens forstue ikke været gennemgående rum i hele husets bredde, men har været orienterede mod syd og har haft små kamre liggende parallelt mod nord. Salen er imidlertid autentisk, som kvadratisk, i bredden gennemgående rum med en beliggenhed over den høje kælder mod vest. Værelsernes en suite forløb kan desuden ses som en reminiscens af den karakteristiske 1700-tals plan. Vestre udlænge er grundmuret i tegl, hvidkalket og med rød sokkel, samt rødmalede porte og skodder. Taget med halvvalm er uden udhæng og belagt med bølgeeternit. I det indre bærer bygningen spor efter tre rumopdelinger, som nu er nedtagne, sådan at laden nu fremstår som ét stort åbent rum med enkelte tværgående bjælker. Østlængen, som er kortere og lavere, men lidt bredere end vestlængen, er opført i gasbeton, hvidmalet og med rød sokkel. Taget i bølgeeternit er med halvvalm. I det indre ses en stålbuekonstruktion i et stort rum, som er åbent til kip, hvilket dog ikke gælder nordenden, hvor der er indrettet værksted. Bygningshistorie: Hammersholm, oprindeligt Slotsvangegaard eller Slotsladegaarden, er en bornholmsk fæstegård opført i 1725 på Slotsvangen til Hammershus. Det var de første bygninger på stedet. Gården har også været benævnt Hammershus Ladegård. Stuehuset var den nordre længe i et meget stort, firlænget anlæg med flere mindre længer både inde på gårdspladsen og udenfor, og der var desuden tilknyttet en vandmølle. Hammershus var endelig blevet opgivet i 1744, hvor Hammersholm, sammen med kongens øvrige bornholmske gårde, blev sat på auktion og købt til selveje af bygherren. Herefter har Hammers-holm været i privat eje, indtil staten i 1960’erne købte hele området. Oprindeligt blev stuehuset opført med kun 17 fag. De sidste fire er kommet til omkr. 1833, ligesom gavlkvisten mod nord er en senere tilføjelse (ca. 1847). Taget, som i dag er teglhængt og med halvvalm skønnes, at have fået den nuværende udformning omkr. 1800. I 1917 brændte gårdens vestlige og sydlige bindingsværkslænger, som herefter erstattedes af grundmurede, længer. 1800-tallet sat sit præg på bygningens indre – bl.a. flere døre og gerigter. I 1900-tallets anden halvdel er der fortaget en række meget uheldige indvendige tiltag med f.eks. vægge af celotexplader og i det hele taget meget ringe materiale- og håndværksmæssig kvalitet. Kilder: Hammersholm. Forslag til restaurering og istandsættelse af stuehus. Karsten Rønnows Tegnestue Aps m.fl. 2007. For: Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms Statsskovdistrikt. Bornholms Byggeskik på landet (Niels-Holger Larsen), Bornholms Museum 1983 Borringholmernes Historiebog (M. K. Zahrtmann), Rønne 1934 Trap Danmark: 10, Bornholms Amt. 1955. http://bornholmskebondegaarde.weebly.com/hammersholm.html www.kulturarvbornholm.dk/site/796/ www.vang-hansen.dk/hammerhusTingbog/1796KragsKort.htm www.jespervanghansen.wordpress.com Hammersholms arkiv, ca. 1700-1945, befinder sig i dag på Bornholms Museum. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens solitære og høje placering i landskabet, kun omgivet af egne ladebygninger og store åbne marker. Det åbne land giver en helt unik og betagende udsigt fra gården til Hammerknuden. Hertil kommer, at gården selv ligger markant og synligt i landskabet, når man kører mod Hammershus fra Sandvig. Kulturhistorisk værdi:Den kulturhistoriske værdi i Hammersholm knytter sig i det ydre til bygningens imponerende størrelse samt til måden, gården i samspil med det omkringliggende landskab indskriver sig som et væsentligt element i Bornholms kulturhistorie omkring Hammershus. Til forskel fra resten af landet har der aldrig været herregårde på Bornholm, i stedet var der store selvejergårde, og hertil hører Hammersholm. I Hammersholm kommer denne markante position til udtryk i stuehusets anselige bredde og længde, der er usædvanlig for bornholmske bindingsværksstuehuse fra begyndelsen af 1700-tallet. Hertil kommer det teglhængte tag med halvvalmede gavle og fire skorstenspiber, stuehusets kvist og den store træveranda mod haven, der afspejler den modernisering, bygningen gennemgik i 1800-tallet. |
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens plandisponering, der har karakteristiske træk for bornholmsk byggeskik, der er afhængig af terrænfaldet. Hammersholms stuehus følger denne tradition, idet salen her ligger i bygningens vestende over en høj kælder. Hertil kommer, at den ældre plandisponering overordnet er bevaret og et antal originale barokke døre, vinduer, paneler samt nagelfast inventar, der vidner om husets alder.
Arkitektonisk værdi: Stuehusets arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede langstrakte og horisontale form, der understreges af det taktfaste og optrukne bindingsværk og den lange, ubrudte tagflade. Det horisontale udtryk brydes på havesiden af den brede gavlkvist samt af vestgavlen, der grundet terrænets fald her står på den kraftige, høje sokkel. Hertil kommer antallet af vinduer, der giver en åben og let facade. Dette ses særligt på gårdsiden, hvor der sidder vinduer i stort set alle fag. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til bygningens bevarede plan, der med flere gennemgående rum sammen med de mange vinduer gør, at rummene fremstår lyse og imødekommende. Bærende fredningsværdier: For Hammersholms ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens sammenhæng med landskabet og det bevarede kulturmiljø, det egnskarakteristiske bornholmske stuehus med det taktfaste bindingsværk, de ubrudte tagflader, placeringen på det skrånende terræn, der giver en høj kælder og sal i stueetagens vestende. Hertil kommer de bevarede bygningselementer som skorstenspiber, havesidens gavlkvist samt de ældre vinduer og døre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. For Hammersholms indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, herunder salens udstrækning i bygningens vestende. Hertil kommer de traditionelle overflader, herunder plankegulve, frilagte loftsbjælker, paneler og ældre døre samt den traditionelle materialeholdning. Fredningsbeslutning: Kulturstyrelsen finder, at stuehuset (1700-tallet, forlænget med fire fag ca. 1833) på Hammersholm, Langebjergvej 15, 3770 Allinge, Bornholms Regions¬kommune, har de arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål: Formålet med fredningen af Hammersholm er at sikre en egnskarakteristisk gård på Bornholm samt sikre den historiske helhed, som Hammersholm og Hammershus udgør i kraft af deres slot/hovedgård-relation. Hammersholm er en del af det store kulturmiljø, som Hammershus er centrum for, og indgår i historien om Hammershus’ afmagtsperiode. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens solitære og høje placering i landskabet, kun omgivet af egne ladebygninger og store åbne marker. Det åbne land giver en helt unik og betagende udsigt fra gården til Hammerknuden. Hertil kommer, at gården selv ligger markant og synligt i landskabet, når man kører mod Hammershus fra Sandvig. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi i Hammersholm knytter sig i det ydre til bygningens imponerende størrelse samt til måden, gården i samspil med det omkringliggende landskab indskriver sig som et væsentligt element i Bornholms kulturhistorie omkring Hammershus. Til forskel fra resten af landet har der aldrig været herregårde på Bornholm, i stedet var der store selvejergårde, og hertil hører Hammersholm. I Hammersholm kommer denne markante position til udtryk i stuehusets anselige bredde og længde, der er usædvanlig for bornholmske bindingsværksstuehuse fra begyndelsen af 1700-tallet. Hertil kommer det teglhængte tag med halvvalmede gavle og fire skorstenspiber, stuehusets kvist og den store træveranda mod haven, der afspejler den modernisering, bygningen gennemgik i 1800-tallet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens plandisponering, der har karakteristiske træk for bornholmsk byggeskik, der er afhængig af terrænfaldet. Hammersholms stuehus følger denne tradition, idet salen her ligger i bygningens vestende over en høj kælder. Hertil kommer, at den ældre plandisponering overordnet er bevaret og et antal originale barokke døre, vinduer, paneler samt nagelfast inventar, der vidner om husets alder. Arkitektonisk værdi: Stuehusets arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede langstrakte og horisontale form, der understreges af det taktfaste og optrukne bindingsværk og den lange, ubrudte tagflade. Det horisontale udtryk brydes på havesiden af den brede gavlkvist samt af vestgavlen, der grundet terrænets fald her står på den kraftige, høje sokkel. Hertil kommer antallet af vinduer, der giver en åben og let facade. Dette ses særligt på gårdsiden, hvor der sidder vinduer i stort set alle fag. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til bygningens bevarede plan, der med flere gennemgående rum sammen med de mange vinduer gør, at rummene fremstår lyse og imødekommende. Bærende fredningsværdier: For Hammersholms ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens sammenhæng med landskabet og det bevarede kulturmiljø, det egnskarakteristiske bornholmske stuehus med det taktfaste bindingsværk, de ubrudte tagflader, placeringen på det skrånende terræn, der giver en høj kælder og sal i stueetagens vestende. Hertil kommer de bevarede bygningselementer som skorstenspiber, havesidens gavlkvist samt de ældre vinduer og døre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. For Hammersholms indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, herunder salens udstrækning i bygningens vestende. Hertil kommer de traditionelle overflader, herunder plankegulve, frilagte loftsbjælker, paneler og ældre døre samt den traditionelle materialeholdning. Anbefalinger: Det anbefales, at stuehuset restaureres, og væsentlige arkitektoniske og bygningshistoriske detaljer så vidt muligt bevares, mens andre genskabes. |
Hammersholm. Foto 2011, Niels-Holger Larsen.
Billeder af Hammersholm fra omkring 1900, fotograf Bendt Kjøller, Allinge
Hammersholm, Allinge-Sandvig Landdistrikt. Fra borgmester Marchmanns bo. Bornholms Ø-arkiv.
I 2012 lykkedes det at få gården fredet. Den er fra begyndelsen af 1700tallet, stuehuset fornyet i 1800tallet. Udlængerne (der ses på billedet herunder) brændte i begyndelsen af 1900årene. I BØa 1985-38 findes gården arkiv fra begyndelsen af 1700tallet.
Samlingen er overført fra Bornholms Museum, 2610X13837, og rummer: - Hammersholms arkiv ca. 1700 - 1945. Arkivets dokumenter og breve viser at gården nu beliggende i Sandvig på Hammershusvej 21 med matr. nr. 1a, også en gang benævnt Hammershus Ladegård og regnedes under Olsker sogn, samt at samme gård indtil ca. 1744 var en fæstegård under kronen, men nævnte år overgik til selveje ved køb og fremtidig benævntes "proprietærgård". Desuden følges salgspriser og ejerskifte. |
Info Jens Riis Jørgensen: Bygningshistorien er ikke endeligt klarlagt. Bindingsværket er for en stor del overleveret fra perioden 1724-44 (og
videre til 1763 og 1778) og viser, at der var en stor økonomi til stede hos Vævst Jensen. Han solgte til sønnen, som i mandtallet 1771 blev kaldt storavler. Senere drev familien Kofoed den store gård, og de lånte ikke penge for at bygge store bygninger eller bygge om, for de havde åbenbart pengene, som de også lånte ud af. Derfor finder vi ikke meget dokumentation for bygningernes indretning i panteprotokollen, som ellers kan være en hjælp til at forstå historien og udviklingen i sammenhæng med bygningsarkæologiske studier. Senest omkring år 1800 blev stuehuset dog med sikkerhed ombygget i tidlig 1800-talsstil, som det fremstår med i dag. Således er rumindretningen i store træk fra disse år. Bjælkerne også. Og tegltaget. Da vi har noget bevaret bindingsværk fra 1700-t. i Sandvig og i Allinge, og da bindingsværket i Hammersholms stuehus trumfer det, er det vigtigt at bevare det på en autentisk og symbolsk måde, for hvis bindingsværket kunne tale! -Hammersholm rummer bare så mange historier, også om byerne her og Nordbornholm. Da Vevst Jensen Schous søn løjtnant Jørgen Johan Schou i 1778 solgte "Hammersholm" blev der bl. a. nævnt "...sparsomt Trække af Karpe- og Karudse-Dammen ..." Den store branddam m.v. herunder til karper var altså en foranstaltning, som gik tilbage til Vævst Jensens tid og ikke som jeg tidligere har troet Jørgen Pedersen Kofoeds i slutningen af 1700-t. |
Udlængerne
Fotos Bendt Kjøller, fra Peter Haubergs samling på Nationalmuseet.
Grethe Kofoed, frue på Hammersholm i sin allerfineste dragt med det bornholmskehoved tøj "Påsigbundet" og et meget fint, sort silkeskuldertørklæde. Bornholms Ø-arkiv, 2011-36, borgmester Markmanns Arkiv.
Stuehuset mod gården - og haven med veranda.
Fotos Bendt Kjøller, fra Peter Haubergs samling på Nationalmuseet.
Udlængerne efter en brand i 1917
Luftfoto fra 1951 af Hammerholm med udlænger opført efter 1917.
Fra Kongelige Bibliotek (HER): H.J. Sommer, gårdeje. Hammersholm, Langebjergvej 15, Allinge.Foto Sylvest Jensen 1951.
I december 2012 er gården indstillet til fredet af det særlige bygningssyn. En særdeles vigtig fredning for den bornholmske kulturhistorie. Gården blev fredet i 2013. Jvnf. ovenfor.