Gadebygård, proprietærgård, Østermarie. Øster Herred
Gadebygård, proprietær Bøgeskov, pr. Østermarie, matr. 1a. Foto Sylvest Jensen, Hillerød 1946.
Stuerne på Gadebygård, (før branden) ØM. O. 1900. BM 710x218.
|
Den gamle højskolemand Christen Bøgeskov døde i 1928. Overtog 1879 Østermarie Højskole og ledede den indtil 1884. Så blev han gift med enestedatteren, Karoline Thorsen på proprietærgården Gadebygård i Østermarie. Han var kendt for at have en kalot på hovedet - og det havde han til det sidste. "Bøgeskov og faster Agnes" står der bag på dette billede. BØA 1979-12. H.P. Jensen's arkiv.
|
Svend Aage Møller fortæller om Gadebygårds nye historie: Gadebygård i Østermarie brændte nærmest ned til grunden den 2. august 1920, bortset dog fra den østre længe. Ifølge avisomtalen fik tililende folk reddet alt indboet ud, og de fleste af dyrene var ude på markerne.
Højskolemanden Johan Bøgeskov blev 1880 gift med enearvingen til gården, Karoline Thorsen, og i 1883 overtog de gården. Den ældste af deres ti børn, Thor Bøgeskov, havde overtaget gården nogle år før branden. Det hedder, at han og hans kone og et par gæster var på udflugt til Rø, da branden opstod om eftermiddagen, så de kom hjem til en nedbrændt gård. |
Gården som den fremtræder på billederne herunder, er altså nybygget fra den tid (1920'erne) med den bevarede østre længe, som er i bindingsværk. Når den blev reddet, skyldtes det, at taget var af cementtegl.
Nogle år senere blev der økonomiske vanskeligheder, og det medførte, at det i mange år var fem ugifte søskende, der reelt drev gården. Men efterhånden som tre døde i 1950'erne og de to ældste søstre trak sig tilbage, blev det den yngste datter, Sigrid, der ellers havde levet et andet liv uden for Bornholm, som fra engang i 1950'erne blev ejer af gården. Hun døde som angivet i 1983, knap 89 år. |
Gadebygård i Østermarie. Ejer 1954-?, Sigrid Bøgeskov, 12. juni 1894 - 27. maj 1983, gift med lærer Holger Nielsen (skilt 1939). Sigrid Bøgeskov flyttede på sine ældre dage til Broager, en aftægtsejendom i Østermarie. (Hvornår vides ikke).
Sigrid Bøgeskov i sin stue på Gadebygård. Hun læner sig op ad en fornem barokstol fra 1700-tallet - og læg fx også mærke til de koldt bemalede Hjorths vaser - fra sidst i 1800-tallert - på klaveret.
Billederne er taget af fotograf Margrethe Aasmul, som var veninde med Sigrid Bøgeskov. Begge kvinder var fraskilte og i den sammenhæng lærte de hinanden at kende:
(Firmaet startede i 1904. Den første Aasmul overtog i firmaet 1. marts 1932 med Margrethe Aasmul som ejer af atelieret, som dengang lå på Køgevej i Tåstrup. I 1972 overtog hendes datter, Inge Aasmul, firmaet, som senere flyttede til større lokaler på Køgevej og sidst til Kirkevej 6 i Tåstrup.) |
Fru Bøgeskov døde i maj 1983.
Da Broager (aftægtsboligen, Lyrsbyvej 24, til St. Gadebygård) skulle ryddes i august 1983 af de to arvinger, fik Bornholms Museum foræret en del møbler, arkivalier, fotos, tekstiler, forskelligt husgeråd m.m. Over 200 genstande. |
"Drænkort ouer 3 2/14 Tdr. af Gadebygårds Jorder i Østermarie 186 Chr. Thorsen", gårdejer. Drænkort i privateje.
|
Gadebygård ØM 1946. Sylvest Jensen KB
|
Gadebygård ØM 1949. Sylvest Jensen KB
Gadebygård ØM 1955. Sylvest Jensen KB
|
Gadebygård ØM 1968. Sylvest Jensen KB
|
Broager i Østermarie. 1955. Ejer Sigrid Bøgeskov. Sylvest Jensen, KB.