Østre Ellebygård, 65. selvejergård. Fredet 2000.
Østre Ellebygård, 65. selvejergård i Østermarie. Stuehuset er opført i 1790erne, men har siden fået to udvidelser, først en hodda (bag vippebrønden) til folkestue og senere, omkring 1900, en kvist til stue med bindingsværksgavl, således som det var ”moderne” dengang. Mange andre steder blev kvistene opført i grundmur. Foto H. Zangenberg, Nationalmuseet, 1926.
På grundplanen herover kan man se den typiske havestue og hvorledes den oprindelige sal er blevet opdelt i kamre.
Samtlige fotos af H. Zangenberg o. 1925.
Fotos fra Nationalmuseets og Bornholms Museums samlinger
Fredningsbeskrivelsen. Kilde HER.
Øster Ellebygård. Ølenevej 8
Stuehuset (ca. 1794), de tre udlænger (østlængen ca. 1856, sydlængen midten af 1800-tallet med tværlænge ca. 1915 og vestlængen 1868) samt den brolagte gårdsplads med brønd og stander til brøndvippen. F. 2000. Beskrivelse: "Lokalitetsbeskrivelse fra bilagsmaterialet til Bygningssynets møde 16. juni 1999: Beskrivelse Det firelængede anlæg er opført i bindingsværk og har et fritliggende stuehus, en fritliggende østre længe og sammenbygget vestre og søndre længe, samt en grundmuret tværbygning syd på søndre længe. Bindingsværksbygningerne står med hvidkalkede tavl og bræddebeklædte spidsgavle. Stuehusets tag er dækket med cementtagsten, mens udlængernes tage er dækket med eternitskifer eller blanke pandeplader. Gården ligger på en høj i et lettere kuperet landskab med et åløb nord om stuehuset. Stuehuset på 16 fag står i rødmalet bindingsværk med hvidkalkede tavl på grå sokkel. En af de i alt tre skorstenspiber er ændret. To fag er udvidet i 1800-tallet med en ""hodda"" mod gården. Yderligere fire fag er i begyndelsen af 1900-tallet udvidet mod gården med en ""kvist"" i bindingsværk. Gavlknægtene i vestgavlen er udskåret i hjørnestolperne, mens gavlknægtene i østenden er påspigret. De opsprossede vinduer har enkelt lag glas og er mod haven og i østgavlen næsten alle forsynet med blysprosser, mens de fleste vinduer mod gården er træsprossede. De træsprossede vinduer, med enkelt lag glas, i vestgavlens stue- og tagetage samt vinduet i østgavlens tagetage er senere tilføjelser. På havesiden er i nyere tid indsat en dobbeltfløjet yderdør. I stuehuset er ikke sket væsentlige ændringer i rumstrukturen i de seneste mange årtier, dog er den oprindelige sal i stuehusets østende blevet opdelt i mindre rum. I stuehusets vestende er mælkekælderen nær køkkenet er bevaret. Ligeledes er flere fyldings- og revledøre bevaret. Loftsetagen er ikke udbygget. Kælderen under salen er bevaret. Af udlængerne er vestre og søndre længe sammenbygget. Hvor i det følgende ikke er anført andet står udlængerne i sortmalet bindingsværk med hvidkalkede tavl på grå sokkel med tag af eternitskifer og bræddeklædte spidsgavle. |
Vinduer er rammet i træ eller støbejern. Porte, bræddebeklædning og øvrigt træværk er malet/tjæret sort. Den fritliggende østre længe med port er opført 1856. Mod vejen er taget forsynet med to spidsgavlede kviste. I de midterste fag er etableret dobbelt bjælkelag. Længen har senest været anvendt som stald og vognport og står i dag tom. Søndre længe er opført i 1800-tallet. Den har udvendige vægge opført i bindingsværk med egnstypiske indvendige sidebånd efter to forskellige konstruktionsprincipper. Taget er mod gården dækket med eternitskifer og mod syd dækket med blanke pandeplader. På sydsiden er længen forsynet med en spidsgavlet kvist og har ca. 1915 fået tilføjet en grundmuret tværlænge. Taget på tværlængen er mod øst dækket med pandeplader og mod vest dækket med bølgeeternit. Længen har været anvendt som stald, huggehus, karlekammer, svinestald, roegulv og vognport og står i dag tom. Vestre længe er opført 1868 og er mod vest forhøjet med en trempel, hvor tagfladen er dækket med bølgeeternit, dog er den sydligste del dækket med pandeplader. I den nordlige fjerdedel er den nederste del af bindingsværket i siddevægge og gavl udskiftet med støbte vægge. I denne del er tre fag forsynet med dobbelt bjælkelag. Længen har været anvendt som lo og lade og står i dag tom. Gårdspladsen er brolagt, med brolagt fortov langs bygningerne. Brønden har firkantede sandstensplader som brøndkarm og en delvis bevaret brøndvippe. Nær stuehuset og i et markeret område midt på gårdspladsen står enkelte buske og træer. Havens græsplæne nord for stuehuset går over i en lille skov med små stensatte broer over en bæk. Ud for den østlige udlænges gavl er bevaret et stengærde og en nøddegang. Vedligeholdelsestilstanden er rimelig. I loftsetagen er bindingsværket i gavlkvisten delvis udskiftet med trykimprægneret tømmer under anvendelse af sømbeslag. Østre længes kampestensfundament er i nordenden inden for de seneste år erstattet af et betonfundament. I søndre længe er bjælkelaget inden for de seneste år forstærket med jernbeslag. "
|
Østre Ellebygård 1946. Østermarie. KB.