Sofiendal, 39. og 40. selvejergård, tdl. Træbenegård, Årsballevej 57. Nørre Herred
Sofiendal 39. og 40. slg. 30 hektar. Adr.: Aarsballevej 57, Ejerlaug: Klemensker, 47a, Gårdejer: Erling Gravers Nielsen.
|
Se også Th. Nielsens fotografier fra livet på gården, HER.
|
Karl Nielsen - som indsamler og registrer de bornholmske gårdes ejere gennem tiderne, beretter følgende om Sofiendal:
40. Slg. Sofiendal er en sammenlægning af 39. Slg. Bølestedgård og 40. Slg. Træbenegård. Peder Nielsen på 40. Slg. Træbenegård i Klemensker, købte i 1894 Bølestedgård. Skøde blev læst den 04.05.1895. - 39. Slg. Bølestedgård blev ved denne handel sammenlagt med 40. Slg. Træbenegård. Tilladelse til denne sammenlægning blev givet den 17.10.1894, der derefter skiftede navn til 40. Slg. Sofiendal med det fælles Matr. Nr. 47a. Peder Nielsen var far til Thorvald Nielsen. Han gik iflg. Th. Nielsen fallit i 1899, men blev reddet på målstregen af en af en nabo, Herman Sode fra Aarsballe. |
Om livet, ejerne, begivenheder på Sofiendal - se Th. Nielsen: Mine Erindringer, 1976. Thorvald Nielsen var født på Sofiendal i 1889. Hans forældre, Peder Nielsen, f. i Jyderup pr. Faxe og mor, Victoria f. Westh på St. Hallegård i Olsker, købte Træbenegård i 1886 af "onkel Peter Westh", bror til Victoria, gift med Peder Nielsens søster, Sofie. Hun døde i barselsseng 1886 og Træbenegård blev kaldt "Sofiendal" efter hende.
(Vi erhvervede i 2014 to negativalbums (celluloid 9x12) med adskillige billeder fra o. 1920 dels fra livet på gårdene, dels fra hans anden rejse til Malaysia, hvor han opholdt sig i 24 år. - De vil efterhånden blive vist her og under de respektive gårde, se Engegård, Nylars HER og Store Krusegård i Bodilsker HER) Sofiendal blev overtaget i 1929 af Holger Frederik Nielsen, f. 1899 på gården, (gårddrønt) og yngste bror til Thorvald Nielsen. |
Sofiendal, foto Th. Nielsen 1920. Det er skorstenen fra bageriet der ses som skorsten nr. to fra venstre!
Sofiendal fra øst. I sine erindringer, udgivet 1976, fortæller Th. Nielsen detaljeret om livet på gården, hvor faderen indrettede privat fællesmejeri i 1886, (samme år som Bornholms første andelsmejeri, Dybdal i Østerlars, åbnede) havde bageri i de første årtier af 1900årene, efter han gik fallit med mejeriet (udkonkurreret af andelsmejerierne) og ellers havde en almindelig bondegårdsdrift. Th. Nielsens erindringer er blandt de bedste beskrivelser af bornholmsk bondeliv omkring 1900 - som jeg kender! Foto Th. Nielsen 1920.
Til højre udsnit af billedet ovenfor. Ishuset på Sofiendal.
Th. Nielsen skriver: "Det var en længe for sig selv, bygget nord for mejeriet, og med dobbelt væg. Den indvendige af brædder, den udvendige tækket (beklædt) med spån. Der var vel ca. 18 tommer mellem væggene, og dette rum var fyldt op med savsmuld som isolation." Videre fortæller han, hvorledes man hentede is i Bølsted mosen, vesten for Træbenemølle. Isstykkerne blev skåret ud i firkantede stykker med en tværsav, læsset på slæder og kørt til ishuset. "Man havde jo ikke kølemaskiner, og der brugtes derfor en del is i mejeriet - særlig til afkøling af fløden. Smørret blev så vidt muligt anbragt i ishuset." |
Sofiendal 1946. Fotos (1946, 1949, 1951, 1955) Sylvest Jensen, Det Kongelige Bibliotek.
1949
1951 og 1955.
Træbene Mølle, 1920erne. Erling Nielsen, som boede på Sofiendal, kan huske at Træbenemølle brændte, det må have været midt i 1940erne, fortæller han. Gård og mølle blev delt ved salg i 1886.