De bornholmske gårde, selvejergårde, vornedegårde, proprietærgårde og præstegårde

Intensionerne med denne webside:

Efter at have arbejdet en lille menneskealder med de bornholmske bøndergårde på mange forskellige måder, har jeg ønsket at bearbejde Bornholms Museums bondegårdsundersøgelser, således at de fx både kan vises som udstilling (på nettet) og samtidig være en mulighed for de, der beskæftiger sig med gårdene og gårdmandsslægterne, at finde supplerende materiale. Siden er således ikke tænkt som en database, man må søge sine oplysninger ved at "bladre", dvs. vælge herred, sogn og så den gård man er interesseret i. (Der er dog en søgefunktion på hjemmesiden). Ved man ikke hvilket sogn, den pågældende gård ligger i, kan en indgang være Ernst G. Olsen: Bornholms Historie. "Landbruget og dets biografier" fra 1950.("Sladrebogen"). Kan hentes HER

Efter 2000 har det bornholmske landskab med de gamle bøndergårde ændret sig markant. Gårdene forsvinder, sammenlægninger, nedrivninger hører til dagligdagen. De mange gårde bliver til få store enheder. De resterende gårde bliver til industrianlæg. Gennem de af bygningerne, der er sket med et udvalg af gårdene gennem det meste af 1900-tallet, skulle det være muligt at se og forstå, hvad der er sket.

Mit mål er at kunne komme med en sammenfatning af det bornholmske landbrugs bygningskulturelle udvikling gennem de seneste to-tre hundrede år. I 1983 udgav Niels-Holger Larsen bogen "Byggeskik på Landet" som en bearbejdning af bondergårdsundersøgelserne indtil da. Denne hjemmeside skal ses i forlængelse af det arbejde. Se bogen HER

Bornholmske bondegårde

Der har været knap 1000 gårde på Bornholm. Det er min ambition at bruge denne hjemmeside til efterhånden at få indsamlet informationer om de bornholmske bøndergårde, det være sig tegninger, kort, fotografier, beretninger, personalia (i begrænset omfang), undersøgelse etc. Det vil naturligvis være en lang proces, som i princippet aldrig vil blive færdig. Har du materiale, som du mener hører til i denne sammenhæng, vil vi meget gerne høre fra dig. Også hvis du har kommentarer, korrektioner etc.
    Arkitekt H. Zangenberg fra Nationalmuseet undersøgte de danske bøndergårde i 1920erne og nåede også til Bornholm. Han registrerede og fotograferede og hans resultat blev publiceret i Turistforeningens Aarbog 1926. ”Gamle bornholmske Landbygninger” hed artiklen. Han benyttede kun et begrænset udvalg af sine mange billeder i årbogen. Resten kan man se i Bondegårdsundersøgelserne på Nationalmuseet. En vældig kilde til den bornholmske gårds bygningshistorie. Materialet blev benyttet af bl.a. H.H. Engquist i 1940erne og P. Michelsen i 1960erne, samt af Niels-Holger Larsen i 1970erne i forbindelse med en gennemgang af de gårde, som bl.a. Zangenberg tidligere havde besøgt. 
    I Bornholms Museums bondegårdsarkiv vil man kunne finde utallige
oplysninger om flere hundreder af de gamle bornholmske gårde. Foruden
undersøgelser er der billeder, både fra 1970erne og tidligere. Desuden er der samlet en skat af fine ældre billeder af bøndergårdene. Resultatet af
Bornholms Museums bondegårdsundersøgelser blev bogen: ”Bornholmsk byggeskik på Landet” af Niels-Holger Larsen, 1983 – samt etableringen af Melstedgård i Østerlars som landbrugsmuseum.
    NBU (Nationalmuseets Bondegårds Undersøgelser) er Nationalmuseets registrering af bondegårde og -huse fra før 1850, systematisk udført af museets egne forskere i perioden 1944-60. Hertil kommer en del ældre materiale indsamlet af bl.a. R. Mejborg og H. Zangenberg. I arkivet, der er opstillet i topografisk orden, findes beskrivelser, fotografier, skitser og evt. opmålinger. Kortet giver - med navnene på kirkerne - et overblik over beliggenheden af øens sogne, som alle ligger som i en krans omkring Almindingen og alle med adgang til kysten. Under hvert sogn er der en fortegnelse over det enkelte sogns gårde og deres gårdenumre. Listen
er hentet i "Bornholmske Gaardnavne" af Olaf Hansen. Udgivet 1966 af Bornholms Historiske Samfund. Man finder også udsnit af Mansas kort fra o. 1850 under de enkelte sogne. En af kvaliteterne ved det kort er, at her kan man lokalisere samtlige gårde, de er med med navns nævnelse.

Bornholm 1850

Picture
Kort over Bornholm ca. 1850. Lith. Anst. Ved F. E. Feller in Berlin.
Man kan få en fornemmelse af sognenes placering her. Se kort over de enkelte sogne i de respektive bjælker.

Herrederne

Bornholm har fra gammel tid (tidlig middelalder) været inddelt i fire herreder (og Hammershus Birk). Fordelingen af sogne og byer er således:

Vester Herred                   Nørre Herred
Rønne                               Hasle
Knudsker                           Rutsker
Nyker                                Olsker
Nylars                                Klemensker
Vestermarie                        Rø

Øster Herred                    Sønder Herred
Svaneke                            Nexø og Aakirkeby
Ibsker                               Bodilsker
Østermarie                        Poulsker
Østerlars                           Pedersker
Gudhjem                           Aaker

Hammershus Birk
Allinge og Sandvig
Bogværket Bornholms Historie og landbrugets biografier, - også kaldet "Sladrebogen" er blevet digitaliseret. Findes på Historisk Samfunds hjemmeside, Den digitaliserede bog findes i tre versioner :
Fuld udgave – 47 Mb - Bornholms Historie – 9 Mb
Landbruget og dets biografier – 38.mb - Kan hentes HER
Litteratur om de bornholmske bøndergårde: Bornholmske Samlinger 2007, Fra Svingplov til biokraft. mm.
Min "hovedside" er www.fotohistorie.com

Nye - gamle billeder af gårdene

Vornedegård, 15. slgd. Ibsker. Bornholm, Sundbøll, 1913. Vornedegård. Kilde stamps.dk
... Her ser du en ny udgave af Vornedegaard, Her rejser saa mange Fotografer så man kan ikke blive fri for Billeder. Postkort til Alma Pedersen, Rønne 1913. Kilde Stamps.dk
Picture
Foto Fred. Jensen, Svaneke. Store Gadegård i Pedersker, foto o. 1905. Samling avk 2022. HER.
​Pluggegård, Nyker, Bornholm. P. Hauberg, 1870-1880'erne. Fra Haubergs arkiv på Nationalmuseet. Se meget mere HER. 
Foto ukendt, formentlig Soltau Sivertsen, Hasle. Homannegård i Ibsker, 18. vornedegård (med personoplysninger) HER.
Damaskegård, 3. selvejergård i Østerlars. Foto Mogens Hertz, 1955-1960. BM. HER.
Krogegård, 1. selvejergård i Østerlars. Det er Eva Maegaard på trappen. Foto Karl Kofoed o. 1915-1916. Fra Bondegårdsarkivet. BM. Se HER.
Dette prægtige motiv, fotograferet af Kaare Rasmussen, medens han havde atelier i Gudhjem 1921-1928, er fra Stangegård 48. selvejergård i Østerlars. Billedet er et ud af flere hundrede glasplader fra fotografen, som er blevet digitaliseret for få år siden. Samlingen havde befundet sig på Gudhjem Museum i mange år. At dette billede, og mange, mange andre bliver identificeret, nu næsten 100 år efter de er blevet fotograferet, skyldes en ihærdig indsats på facebook, på Bornholms Historiske Samfunds side. Følg med der, hvis du også vil se nye, gamle billeder fra Bornholm og evt. vil være med til at identificere dem. Det kalder man i dag "crowdsourcing". HER. Se flere billeder af gården HER.
”Gårddrønten”
Der er omkring 1000 selvejergårde på Bornholm og  mange af gårdene var gennem århundreder slægtsgårde. Det skyldes også den ældgamle bornholmske skik og vedtægt om selvejergårdenes arvegang, det såkaldte "juniorat" eller yngsteretten, nemlig, at yngste søn fortrinsvis skal tilkomme sædes-, adgangs- og indløsningsretten til besiddelse af gården, hvilket dog ikke er det samme, som at han arver gården. Han skal nemlig til sin tid udløse sine søskende af gården, det vil sige udbetale deres arvepart eller stille pant herfor i den af uvildige mænd takserede gårds værdi. Er der mange søskende, så der kun bliver en lille arvepart til ham selv, og det sker i en for landbrug dårlig periode, kan det blive en tvivlsom fordel at overtage gården. Der er da også eksempler på, at en jorddrot eller gårddrønt, som han også kaldes, enten selv eller ved en formynder frasagde sig sin ret over fædrenegården og overlod samme til en ældre broder eller søster, der ved giftermål var blevet pengestærk.

Hvis der ingen sønner var, skulle den ældste datter arve gården. Mest fordel af det hele havde dog enken efter en afdød selvejer. Hun havde nemlig ret til at bruge og besidde gården i sin levetid uden hensyn til, at hun indgik nyt ægteskab eller ikke. Som oftest giftede hun sig igen, men sådan en ægtemand, der benævntes opsidder, fik ikke hermed nogen ret til gården. Når hans hustru døde, måtte han vige sædet og som oftest gården med mindre han kunne træffe en anden ordning med familien. Kilde HER
Indbegrebet af en gammel, bornholmsk bondegård. Fotograferet i 1910erne - formentlig - og fremstillet som postkort til familien på gården. Lynggård i Nylars. BØA 2015-15.
Byggeskik
Links til Pdf-filer om Bornholmsk Byggeskik, skrevet af
Niels-Holger Larsen - se HER


Vi har fået to negativalbums med 9x12 celluloid-negativer, optaget af Th. Nielsen, Breidablik i Rønne - fra 1919-1921. Nielsen var født og opvokset på Sofiendal i Årsballe, Klemensker (gården til højre). Men havde et langt arbejdsliv som plantagebestyrer i Malaysia. Se mere HER og om Malaysia HER.

Bemærk de to sider med ukendte gårde og ejendomme - måske genkender du en af bygningerne?
Juni 2014 - generel opdatering af samtlige sider! Adskillige "nye" gamle gårde lagt ind i alle sogne. Det Kongelige Biblioteks store samling af luftfotos, der nu er tilgængelig på nettet i stor opløsning, er en gave til historien om de bornholmske gårde!!
Der er ca. 1000 gamle gårde på Bornholm. Vi har brug for din hjælp, hvis vi skal samle gode oplysninger om dem alle (!!).

Kontakt os gerne via kontaktsiden HER - vi låner og scanner gerne billeder, får din historie og bygger en god side op om DIN gård!
Før flyvemaskinen var opfundet, eller før man kunne fotografere fra den - her på øen skete det først fra 1929, så havde fotograferne en god indtægt med at gennemfotografere øens store og små ejendomme. Der er tusindvis af billeder, som det til højre, for fotografierne var blevet så billige, at også de små avlsbrugere havde råd til at købe et billede, få det indrammet - og hængt op på væggen i den fine stue. Man vidste selvfølgelig alt om, hvad ens egen gård hed, så der blev stort set aldrig skrevet bag på billederne. Ak - det kan vi ærgre os over i dag.

jeg ved ikke andet om billedet til højre, end at det er en lille ejendom et sted på Bornholm, måske sydøstbornholm (?) med cementttagsten på taget. Der har ikke kørt mange biler om nogen på grusvejen og der er langt til naboerne. Hvis man ejer sådan et hus i dag, er man vist på det nærmeste stavnsbundet.
Se mere HER.
Det kongelige Bibliotek har lagt deres meget store samling af luftbilleder fra Bornholm på nettet. "Danmark set fra Luften - før Google" kalder de det. Nu (2014) er Fyn og Bornholm med. Der er ca. 40.000 luftbilleder fra Bornholm (!) og alle kan være med til at placere dem rigtigt, hvis man logger sig på som bruger på Kongelige Bibliotek. Det er der mange der har gjort og man har allerede nu stor glæde af at gå ind og søge på gårdene.
Søg HER
Ugglegård, 18 selvejergård, Nylars, Rønnevej 124, 3700 Rønne. HER.
Litteratur om de bornholmske bøndergårde: Bornholmske Samlinger 2007, Fra Svingplov til biokraft.
mm.
Min "hovedside" er www.fotohistorie.com

Bemærk, denne hjemmeside er under opbygning. Fra efteråret 2012 lægges Bondegårdsundersøgelserne (på Bornholms Museum) ind i under de respektive gårde. I efteråret 2013 blev det Kongelige Biblioteks samling af luftfotografier af Bornholm tilgængelige på nettet, billeder af gårdene vil blive lagt ind på denne side. Desuden alle de billeder vi finder og låner, send os gerne scanninger af dine gamle billeder!

Ann Vibeke Knudsen, januar 2014.
Maegård, 28. selvejergård, Pedersker. Kai Uldall, Nationalmuseet, 
foto 1932.