Eskildsgård, proprietærgård - tillagt 9. vornedegård, Pedersker
GÅRDNAVNE: Eskildsgaard, Eskesgaard
NUMRE, ADRESSE: Proprietærgård + 9 vgd. (Lillegård), matr. 1. PERSONALIA: Overtaget 1946 af: Niels Andersen Koefoed, f. 2. 5. 1902 JORDTILLIGENDE: 1950: 176,78 ha BYGNINGSÆNDRINGER: Stuehus 1910'erne (?) MØLLER OG ANDRE BYGNINGER: - INTERIØRBILLEDER: FORTIDSMINDER: - SÆRLIGE NATURFORHOLD: - GAMLE KORT: - UNDERSØGELSER: SAMLINGER AF FOTOS OG ANDET: KOMMENTARER: Gårdbogen 1950: 1 - »ESKILDSGAARD« pr. Aakirkeby. Tlfl. Pedersker 53. Proprietærgaard. 176,8 ha - Htk. 16-3-0-2 - Ejdsk. 150,000 - Grdsk. 93,600. 90 Td. Ld. er Skov, 30 Td. Ld. Lyng og Klitter og 70 Td. Ld. Naturgræsning. Overtages 1946 af: Niels Andersen Koefoed, f. 2. 5. 1902 paa St. Almegaard i Knudsker (S. af Niels Chr. K. og Emma, f. Andersen). Elev paa Bh. Højsk. 1918, paa Dalum Landbrugssk. 1922-23. G. m. Ady Margrethe, f. Stender, d. 15. 8. 1909 i Rønne (D. af Conrad Frimuth S. og Johanne, f. Olsen). Børn: Hanne Stender, f. 1. 6. 1930. Jens Chr. Stender, f. 15. 5. 1935. Hans Conrad, f. 17. 2. 1943. |
Udsnit af kort over Bornholm 1885, Eskildsgård, 9. vornedegård. Pedersker
|
Eskildsgård, proprietærgård, Pedersker. Foto ca. 1920. BM. Ukendt fotograf.
Ejerparret med deres barn på Eskildsgård i Pedersker, 1920erne. Ukendt fotograf. BM.
Svend Aage Møller (2020):
Det er næppe tilfældigt, at Niels Andersen Koefoed, da han i 1946 solgte St. Almegård til Forsvarsministeriet, nærmest umiddelbart kunne overtage Eskildsgård, der landbrugsmæssigt var af samme størrelsesorden. Han overtog den efter Ruth Elinor Larsen, f. Koefoed, som var hans grandkusine. Hun var i 1939 blevet enke som 34-årig med fire mindreårige børn. Hun drev gården videre gennem krigsårene med Markus Blem fra Soldatergård i Aaker som bestyrer, men det er meget tænkeligt, at hendes situation ikke på længere sigt var ønskværdig. Så det kom sikkert meget belejligt, at hun kunne afhænde gården til et familiemedlem. Men der var også en tredje instans. Når der skulle oprettes en ret stor militær forlægning her på Bornholm, var der uvægerligt brug for øvelsesplads, og ikke mindst skydeterræn. Til det var klitområdet ved Raghammer Odde nærmest det eneste velegnede. Der har formodentlig også været forhandlinger om det i forbindelse med gårdhandelen. Det kom i faste rammer allerede i 1949. |
Gården var kommet i familiens eje ved, at Ruth Elinors far, kaptajn Olaf Larsen Koefoed, ved en tvangsauktion havde erhvervet den i 1888. Han og hans kone, Marie Cathrine, f. Koefoed, købmandsdatter fra Svaneke, fik i tidens løb 10 børn, tre drenge og syv piger, men de mistede de to af drengene og én pige som små. Ruth Elinor var den yngste, født 4/1 1905, men da hun var godt to år døde faren i 1907. Moren førte gården videre i mange år med bestyrer, og hvis stuehuset er bygget omkring 1920, er det hende, der har fået det opført. I perioden 1924-31 forpagtede den søn, der var tilbage, Hans Olaf Frederik, gården, men det ophørte og han fandt på noget andet. Ruth Elinor var i mellemtiden blevet gift med Conrad Albert Larsen, som også var en grandfætter, og bosat på Lille Bakkegård i Aaker, men fra 1931 overtog de Eskildsgård. På det gamle billede af stuehuset ses en kvinde med et barn på trappen. Hvis barnet er en dreng, er det sikkert Ruth Elinor med deres førstefødte, som i 1933 har været to år.
Niels A. Koefoed døde pludselig i 1963, så det blev igen en enke, Ady Margrethe, f. Stender, der kom til at sælge gården. I øvrigt er den første gård, han ejede, Kantedamsgård, en af dem, der nu er nedlagt og bygningerne jævnet med jorden. |
Eskildsgård, 9. vornedegaård, Pedersker. Foto Sylvest Jensen, 1946. KB. Overtaget 1946 af Niels Andersen Koefoed.
Ulla Graulund fortæller, april 2020: Her gemmer sig en lang historie:
Ejeren Niels Andersen Koefoed (1902-1963) ejede Kantedamsgaard i Vestermarie indtil 1935, havde mange tillidshverv bl.a Formand for Arbejdsgiverforeningen for Landbrug og Skovbrug på Bornholm. Han var også værdsat i Knudsker, hvor han blev forpagter, senere ejer af St. Almegaard fra 1942 efter sin far: Niels Christian Koefoed (min Farmors bror). Almegård overgik som bekendt til militæret, og familien skiftede efternavn og flyttede til Eskildgård! (I vores store familie blev alle kaldt navn og "efternavn", f.eks. Niels Almegaard, Thora Vejrmøllegård og Knud Klampegaard!). |
Niels A. havde en søster Birthe Seehusen, hvis to piger vi legede med hver sommer på villa Rydhave på Haslevej hos deres Mormor: vores elskede Tante Emma.
Al glæde blev slået i stykker, da Kirsten,10 år gammel blev dræbt ved ulykken på den franske skole og hendes fars dødelige koncentrationlejrskader. - Jeg har tit tænkt på, om det var derfor, at Niels måtte væk Almegårdsområdet og købte Eskildsgaard "langt væk". |
Eskildsgård Pedersker, proprietærgård. Foto Odense Luftfoto, 1964. KB.
Eskildsgård i Pedersker solgt 1967
Bornholms Værn, Forsvarsministeriet overtog i 1967 Eskildsgård (også kaldet Eskesgård) + 9. vdg. Lillegård i Pedersker
Eskldsgård, foto Algot, 1967. BM
Eskildsgård, 7. september 2008, foto Svend Aage Møller.
Historiske noter:
Pedersker sogns eneste proprietærgård har gennem tiderne haft forskellige navne: Eskesgård, Esche Gård, Eskiss Gård, Eschesgård, Eskild Gård og Eskildsgård, alle navne, der kan have noget med mandsnavnet Eske, Esger eller Eskild at gøre. En anden mulig forklaring kunne være, at navnet skyldes trænavnet Eske, og at gården har været kendt for sin askelund! Ihvertfald var der endnu midt i 1750'erne masser af vand i Eskessø, det som i dag ligger hen som den udtørrede Eskesmyre, hvor der både er el og ask! Tekst, kilde: www.367ture. dk
|
Løjtnant Hans Peter Rasch, Eskesgård i Pedersker, 30.1.1791-1861, søn af Peder Andersen Rasch, 25. slg. Slettegård i Pedersker.
Han giftede sig i 1817 med Karen Kirstine Henningsdatter, 1791-1822, som var enke efter Hans Madsen Koefoed, 1785-1817, og ejer af Eskesgård i Pedersker. H.P. Rasch's første hustru døde i 1822, hvorefter han gftede sig med Ane Cathrine Koefoed, 1800-1833. Hun var søster til hans første hustrus første mand (Hans Madsen Koefoed). og hun var en af arvingerne til Eskesgård. H.P. Rasch's anden hustru døde i 1833, hvorefter han i 1834 giftede sig med Karen Kirstine Thomasen, 1809-1847, datter af Anders Thomsen, 1771-1835, ejer af 7. vornedegård Grubegård i Pedersker. 1. ægteskab et barn: Hansine Benedikte Kirstine Rasch, f. 25, august 1820. 2. ægteskab fem børn: Ingen af børnene havde efterkommere. 3. ægteskab fem børn. Ingen efterkommere efter de fire yngste børn. I 1856 flyttede H.P.Rasch til Rønne som rentier. Han var løjtnant i Bornholms Milits, blev udnævnt til kaptajn i Bornholms Jægerkompagni i 1836. 1840-1856 var han forstander for sogneforstanderskabet i Pedersker. 1842-1856 sandemand i Pedersker. 1835-1839 og 1847-1848 i Roskilde Stænderforsamling som repræsentant for Bornholms Østre og Søndre herreder. |
"Til Det Høie Kongelige Danske Landhuusholdningsselskab.
Det Høie Kongelige Danske Landhuusholdningsselskab har i flere Aar søgt at befordre Skovplantning i Skovløse Egne ved at udlove betydelige Understøttelser for dem, der foretage slige Anlæg. Undertegnede, der boer i den skovbareste Egn paa Bornholm, og eier proprietærgaarden Eskesgaard i Pedersker Sogn, har stedse følt lyst til at begynde et Skovanlæg paa Gaardens Grund, men hidtil manglet Ævne dertil. I Aaret 1817 kom jeg til bemeldte Gaard, dog kun som beboer, ved at ægte den paa Gaarden boende Enke. Efter hendes Død i Aaret 1823 skulde jeg igjen forlade den; men ved at ægte en af Hovedarvingerne, min Formands Søster og med hende kjøbe Gaarden, kom jeg i fuld Ejendomsbesiddelse af den. Da begyndte jeg strax, i Aaret 1824, at anlægge en Skovplantning paa omtrent 4re Tdr. Land g.M., som jeg indhegnede med Jordvold og grøfter, tildeels med levende Hegn paa; men snart erfarede jeg, at Jordbunden der var mindre egnet til Træplantning, fordi en stor Deel af den har Ahl til Underlag, hvorimod den, saasnart den blev indfredet, gav saa rigeligt og godt græs til Høe, at jeg fandt den for god til at beplante. Jeg standsede derfor med Plantningen, og i hele Løkken er nu ikke mere end omtrent 2000 Træer af alle sorter i Vækst. |
Derimod hører til min Gaard en Sandmark paa over 200 Tdr. Land, hvoraf en Deel hist og her er Flyvesand; men enkelte Strækninger synes mig vel skikkede til Træplantning, især et Stykke paa omtrent 4re Tdr. Land g.M., som gjennemskjeres af en lille Bek, der selv i de tørreste Somre aldrig udtørres.
Dette Stykke, som er næsten til ingen Nytte for Gaarden og derimod beplantet med Træer, i Tiden kunde blive af betydelig Værdie, ønskede jeg inderligen at kunde indhegne og tilplante; men da jeg endnu har en betydelig Gjæld paa Gaarden og min Svigerfader samt hans vanføre Søn foruden min egen talrige Familie at forsørge, seer jeg mig ikke i Stand til uden Hjælp, at fuldføre dette Arbejde. - Jeg vover derfor ydmygst at ansøge det høie Selskab om Understøttelse dertil. Jeg tillader mig endnu at bemærke, at dette Anlæg, hvis det lykkedes, med Tiden kunde udvides til den hele omtalte Sandstrækning, da det netop skulde begynde ved det vestre Skjel. Iligemaade vilde det blive et opmuntrende Exempel for Omegnen. Eskesgaard i Pedersker Sogn paa Bornholm den 1. Decbr. 1831." |
Sognepræsten i Pedersker, C.L. Børresen anbefalede Rasch og hans projekt og det samme gjorde amtmanden, Chr. Jespersen i Nexø.
Selskabet udtalte: "Lieuten. Rask synes, efter Attesten, at være en Mand hvoraf man kunde vente noget; men jeg maa bemærke at det er uvist om Bornholm kan regnes til de Egne, hvor Skovplantning bør fremmes ved Selskabets Hielp; thi den er ikke ukendt der, da mange Gaarde have hver et lidet Stykke Skov. Imidlertid er det muligt, at den Interesse for Skovplantning, som eengang har været der, nu igien trænger til en Opmuntring. Rask bør hielpes; thi det er slet ikke overflødigt for Bornholm; men Anlægget bør ske hensigtsmæssigt, og Justitsraad Rømer anmodes om at have Tilsyn dermed og lægge Planen.
(Det fremgår ikke om han fik økonomisk hjælp til skovplantningen.) Peders Kirke. Gravsten i våbenhuset for Jørgen Kofoed fra proprietærgården Eskildsgård, Pedersker, død 28. april 1650, hustru Anne Hansdatter død 31. maj 1633 samt tre af deres børn. Det smedejernsindhegnede gravsted er bevaret lige øst for våbenhuset.
|