Brogård, 66. selvejergård i Klemensker.
Brogård i Klemensker, ved Hasle, 66. selvejergård. Foto Sylvest Jensen 1946. KB.
Svend Aage Møller har skrevet en lille beretning om billedet: (2018) Det er et bemærkelsesværdigt stort opbud af arbejdskraft, der ses på tærskebilledet fra Brogård i Klemensker. Det må der være en forklaring på, set i lyset af, at man senere kunne nøjes med godt det halve.
Hvad tid er billedet fra Brogård fra? Efter min vurdering kunne det være fra omkring 1906, hvor gårdmanden selv, 36 årige Anthon Lind, står længst til venstre, og hans 13 årige søn, Alfred Lind, er kravlet op på vognen med brænde. |
Billedet er i udpræget grad arrangeret, således at mennesker, heste, vogne og lokomobilet er synlige. Og det er næppe tilfældigt, at vognen med kornsække er tungt lastet. Billedet er taget i anledning af den festdag, som tærskedagen tidligere blev betragtet som.
Den moderne tid har holdt sit indtog på Brogård med det store tærskeværk trukket med dampkraft, men det ser ud til, at selvbinderen og halmpressen endnu ikke er kommet. Såvel det indkørte korn som den tærskede halm ser ud til at være løst, og det er formentlig en del af forklaringen på den megen arbejdskraft. Bjerget af en halmstak bagved er ikke sat af sammenpressede regelrette halmknipper. Hvordan de har fået den sat med håndkraft, er ikke til at vide, men det har været besværligt. |
Brogård i Klemensker. Tærskning med en Mc Cormick International Harvester 8-16 hk. bornholmskebilleder.dk