Bondegård, 17. selvejergård i Rø
Sandemand Hans Hartvig Lund, 1786-1865, ejer af Bondegård i Rø
F.F. Fischer fra Nexø var en enestående billed- og stenhugger og som noget ganske særligt er bl.a. hans ordrebøger bevaret (På Nexø Museum).
De er - også - en overaskende kilde til personalhistorien. Han har noteret de tekster, han hugger på stenene. Her er et eksempel: et stort gravminde, bestående af to sten, blev bestilt af N.M. Esbensen, Østerlars i 1865. Fischer huggede følgende tekst: ”Her hviler Støvet af Hans Hartvig Lund født paa 17de Selvgrd. i Juni 1786, død paa samme Gaard den 16de Mai 1865. Arvede ved Fødslen gaarden efter Faderen, beskikket til Sandemand 26de August 1812. Ægteviet 1ste Gang d. 14de Novbr. 1816 med Bodil Svendsdatter, der døde tilligemed Barnet i Barnsnød 1817, 2den Gang d. 24de Marts 1823 med Birgitte Cathrine Mortensen, sidste ægteskab velsignedes med 9 Børn, hvoraf dog kun én Søn og 2 Døttre overlevede ham. Vi ses igjen!” |
På den anden sten blev følgende tekst hugget: ”Ved Hs. Majest. Kong Frederik 7des Nærværelse her 1851 udnævntes han til Dannebrogsmand, i 1862 i andledning af hans Jubilæum som Sandemand i 50 Aar forærede Øvrigheden ham en Sølvpokal og 1863 hædrede Landhuusholdningsselskabet ham med et Sølvbæger for Skovplantning”.
En oplysning mangler stenen – hvilket sogn, men Hans Hartvig Lund ejede 17. selvejergård, Bondegård i Rø – og da gravmindet jo var placeret på Rø Kirkegård, var det ikke noget problem. Men et fornemt minde, som iflg. gravminderegistranten ikke er bevaret. |
Billedet af Bondegård i Rø er fra 1946, foto Sylvest Jensen, Kongelige Bibliotek.
Bondegpård i Rø, Røbrovej 6, gårdejer Knud Funch, Knud, foto Sylvest Jensen, KB.