Stensgård, 42. selvejergård, Vestermarie
GÅRDNAVNE: Steensgaard, Stenegaard
NUMRE, ADRESSE: 42 selvejergård, matr. 48a PERSONALIA: 1950: Knud Kofoed Hansen, f. 24. 6. 1915 på Gården (Kilde: Klaus Erik Westh): Min 3xtipoldefar: Lars Michelsen, 30.9.1736-19.10.1798. Overtog 12.3.1778 Steensgård (42. Slg) i Vestermarie. Hans forældre: Michel Michelsen og Zidzele Esbersdatter, 5. Vdg. Saltholmsgård, Nyker. Blev i 1776-09-25 gift med Maren Christina Hansdatter West. Hun levede 1750-05-31 - 1789-07-30 Hendes forældre: Hans Jensen West og Marie Jespersdatter, 8. Vdg. Vestergård, Vestermarie. Lars Michelsen døde da han ved uforsigtig kørsel faldt ned mellem vognen og hestene. Min tip-tipoldefar Lars Larsen Westh, blev født 1786 på gården. (Kilde: Klaus Erik Westh). (Kilde Jakob Tolstrup): Min oldefar købte gården i 1914. Han var søn fra St. Sursænke, men havde frasagt sig sin ret der, da han valgte at gøre karriere i ØK som maskinmester og sejlede i sydøstasien, blandt andre med de danskere, der startede United Plantations i Malaysia. Han gik i land i 1913/1914, da verdenshavene var blevet en ret usikker arbejdsplads i forbindelse med starten af Første Verdenskrig, så han endte med at blive gårdejer alligevel. Udover landbrug er der gennem tiderne både gravet grus i større stil i den vestligste af Stensgårds høje samt været stenbrud i den nordligste, samt flere små prøvebrydninger. Begge råstofndvindingsprojekter startede efter sigende i 1880'erne og fortsatte indtil ca. 1930. Det kan passe meget godt med at byggeaktiviteten i området var høj på det tidspunkt. Gårdtavle med historie startende i 1662 -1914 haves stadig. JORDTILLIGENDE: 1950 47,3 ha BYGNINGSÆNDRINGER: - MØLLER OG ANDRE BYGNINGER: - INTERIØRBILLEDER: FORTIDSMINDER: - SÆRLIGE NATURFORHOLD: Grusindvinden og stenbrydning. GAMLE KORT: - UNDERSØGELSER: SAMLINGER AF FOTOS OG ANDET: KOMMENTARER: Gårdbogen 1950: 48 a - »STENSGAARD«, Vesterm. pr. Rønne. Tlf. Tingst. 26. 42. Slg. 47,3 ha - Htk. 9-6-0-% - Ejdsk. 69,000 - Grdsk. 40,000. 5\;2 Td. Ld. er Skov og Eng. Ejer: Knud Kofoed Hansen, f. 24. 6. 1915 paa Gaarden (S. af Jens H. og Jenny, f. Kofoed). Elev paa Askov Højsk. 1932-33, paa Næsgaard Agerbrugssk. 1936-38. G. m. Else Tolstrup, f. d. 28. 10. 1923 paa Strangegd. i Klemensk. (D. af Laust T. og Bodil, f. Anker). Elev paa Bh. Højsk. 1940. Børn: Jens Tolstrup, f. 2. 3. 1945. Poul Tolstrup, f. 11. 12. 1946. |
Udsnit af kort 1885
|
Vestermarie Stensgård år 1905. BØA. I 1905 var ejeren Christian Anton Broen og hustru Rasmine Jensen. Det er nok dem og børnene der er på fotoet, og måske en ældre undentagskone. De havde været i Californien. Deres ældste datter er født i Californien, så derfor kan jeg ikke finde dem viet i kirkebøgerne her på Bornholm. (Kilde Karl Nielsen).
|
Som supplement kan jeg meddele, at Rasmine Jensen var fra Holeby på Lolland, og de blev gift derovre 1. nov. 1889, mens han var forpagter af en gård i landsbyen Bregning i Horbelev sogn på Falster. Hvornår de udvandrede, ved vi ikke, men det må være sket inden for et par år efter. Begge deres piger er født i Californien, den ældste i 1893 og den yngste i 1896. I 1902 vendte de tilbage, og på vejen hjem fik de pigerne døbt i New York. I 1903 overtog de Stensgård, men boede der kun i ca. 10 år, hvorefter de fik etableret husmandsstedet Solbakke oven for Snorrebakken. Her blev det også til ca. 10 år, hvorefter de flyttede til Slagtergade i Rønne. Begge deres piger har været elever på Bornholms Højskole. Det er derfor, jeg har efterforsket familien lidt nøjere. Den ældste, Martha, blev i mange år bogholder på Bornholms Tidende. Den yngste, Louise, kaldet Lizzi, benævnes senere som kunstvæverske. (Kilde Svend Aage Møller).
|
Stensgård, Vestermarie, Gyldengårdsvejen 11, Sylvest Jensen 1949, KB.
Stengsgård, 42. selvejergård, Odense Luftfoto 1964. KB.
Fra bondegårdsundersøgelserne, Bornholms Museum. 1970'erne.